23948sdkhjf

Svane Køkkenet styrker sin norske butikskæde

Svane Køkkenet, der er en del af Skandinaviens tredjestørste køkkenkoncern TCM Group A/S, fortsætter helt efter planen sin ekspansion i Norge. I forsommeren 2020 når kæden et vigtigt, strategisk delmål med åbning af butik nummer ni og ti i henholdsvis Kristiansand og Ålesund. Samtidig overtager en ny, norsk landechef styringen af vækstrejsen mod 15-18 norske butikker.

Det norske køkkenmarked har været nogenlunde stabilt under corona-krisen, og virussen har ikke ændret ved hverken Svane Køkkenets vækstplaner eller de norske forhandleres tro på potentialet i det danske køkkendesign.

– Svane Køkkenets brand, innovationen og det danske design tiltaler nordmænd i segmentet over middel, som vi henvender os til. Vores nye forhandlere er alle kompetente branchefolk, som har fastholdt motivationen og investeringerne i butikker, siger Country Manager Glenn Andresen.

Udover etablering af butikkerne nummer ni og ti sættes der også fokus på vækst i Drammen. Her er Svane-butikken overtaget af to kvindelige forhandlere, der i forvejen driver en succesfuld butik i nabobyen Tønsberg. De ønsker at samle kræfterne og kompetencerne for at styrke positionen på det interessante køkkenmarked i området sydvest for Oslo.

Ny leder af norsk satsning
Den norske ekspansion ledes af Glenn Andresen, der som ny country manager bringer stor erfaring fra både køkken- og rekrutterings-branchen med sig ind i organisationen. Fremtidens fokus rettes mod salget på det professionelle marked samt rekruttering af velkvalificerede forhandlere til nye butikker i de største byer.

– Vi er glade for at have fået stærk lederprofil til at stå i spidsen for vores norske satsning, hvor målet er at udvikle kæden på såvel det private- som det professionelle marked, siger kædechef Michael Oversø.

De norske butikker indrettes med de nyeste køkken-, bad og opbevaringsløsninger efter det danske butikskoncept, som designes af Svane Køkkenets design- og konceptchef, arkitekt, MAA Rolf Birk.

Butikken i Ålesund ligger i et butikscenter udenfor byen som nabo til flere kendte brands, mens de to køkkenbutikker i Drammen og Kristiansand er placeret i byernes centrum som eksklusive city-butikker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144